Vi vil sikre erhvervslivet og beskæftigelsen
Erhvervspolitik er en politisk strategi og praksis, der sigter mod at fremme vækst, konkurrenceevne og udvikling inden for erhvervslivet
En afgørende forudsætning for udvikling og vækst i vores samfund er, at virksomhederne kan få den nødvendige arbejdskraft. Samtidig er meningsfuld beskæftigelse afgørende for den enkeltes trivsel og livskvalitet. Derfor har indsatsen for erhvervslivet og beskæftigelse i Holbæk Kommune høj prioritet.
Lige nu er beskæftigelsen høj, mange er i arbejde, det er positivt. Men trods den gode beskæftigelsessituation er for mange efterladt uden for arbejdsmarkedet, samtidig mangler dele af erhvervslivet medarbejder. Nogle af vores virksomheder har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det i sig selv kalder på handling.
Derfor vil vi prioritere en fælles indsats, hvor erhvervslivet og det offentlige arbejder tæt sammen om at sikre erhvervslivet den nødvendige arbejdskraft. Dermed understøtter vi også de lediges muligheder for at blive aktive på jobmarkedet, hvilket er til gavn for den enkelte, for erhvervslivet og for os alle sammen.
En attraktiv kommune kan defineres på flere måder afhængigt af, hvad man lægger vægt på. Generelt set er en attraktiv kommune en, der tilbyder gode levevilkår, stærke arbejdspladser, og en høj livskvalitet for sine borgere. Her er nogle nøglefaktorer, der ofte gør en kommune attraktiv:
- God infrastruktur: Effektiv offentlig transport, gode veje, og adgang til nødvendige faciliteter som skoler, hospitaler og indkøbscentre.
- Erhvervsmuligheder: En kommune med en stærk erhvervspolitik og gode jobmuligheder tiltrækker både virksomheder og arbejdskraft.
- Boligforhold: Tilgængelighed af boliger til rimelige priser og i gode kvarterer.
- Miljø og rekreative områder: Grønne områder, parker, og muligheder for udendørs aktiviteter bidrager til en høj livskvalitet.
- Kulturelle og sociale tilbud: Adgang til kulturtilbud som teatre, museer, og sportsfaciliteter samt et aktivt lokalsamfund.
- God kommunal service: Effektiv og venlig service fra kommunens side, som gør det nemt for borgere og virksomheder at få hjælp og vejledning.
Erhvervsliv og bosætning er fælles om at efterspørge gode rammebetingelser som i Faxe Kommune.
Erhvervslivet i kommunen spænder over servicefag, detailhandel, rådgivning, landbrug, håndværksvirksomheder og produktion m.m. Vi arbejder for at skabe de bedst mulige rammevilkår for de iværksættere og virksomheder, der er i kommunen, men også for at gøre os attraktive for etablering af nye udefrakommende erhverv.
Ny Holbæk lægger vægt på, at både borgere og virksomheder oplever, at det er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed i Holbæk Kommune. Det fordrer en god infrastruktur, effektiv sagsbehandling, velfungerende institutioner og et rigt kulturliv.
Vi går ind i konkrete sager for at medvirke til udvikling af virksomhederne og sætter initiativer igang der synliggør kommunens samlede potentiale inden for oplevelsesøkonomien.
Det sker bl.a. ved at:
- Udbygge og fastholde den hurtige sagsbehandling af ansøgninger fra virksomheder, f.eks. vedrørende udvidelse af kapacitet i form af bygninger og andre tiltag
- Vi samarbejder tæt med Erhvervsforum, som er kommunalbestyrelsens ”talerør” til virksomhederne
- Infrastruktur og offentlige transportmidler understøtter logistik og arbejdskraftens bevægelse, såvel indenfor som til og fra kommunen
- Udbygge bymiljøerne som centrum for en velfungerende detailhandel
- Samarbejdet med Visitsjælland fastholdes og samarbejdet med andre turismeforummer, når dette er en mulighed.
- Vi genindfører ikke dækningsafgift for erhvervslivet i kommunen