Klima, miljø og natur
Vi mener:
- Miljøpolitikken skal implementeres i en proces hvor at mådehold og sund fornuft prioriteres. Det er yderst vigtigt, at borgerne hverken efterlades på perronen eller, at klimatoget køres af sporet. Vi baserer vores politik på reel viden og ikke følelser.
- Vedr. fjernvarme stiller vi os skeptiske over for den aktuelle proces. Det er vigtigt, at vi holder udviklingen i kort snor, og at gennemsigtighed er en prioritet.
- Ny Holbæk mener, at når der tages beslutninger om hvorvidt vedvarende energi skal udlægges til solpaneler eller vindmøller, er det vigtigt, at denne beslutning foretages lokalt.
- Ny Holbæk er positive og åbne over for fremtidige energikilder, herunder den nye fusionsteknologi som for eksempel Copenhagen Atomics
En god klima-, miljø- og naturpolitik bør fokusere på flere centrale områder for at sikre en bæredygtig fremtid: ( Nej, Danmark kan ikke redde hele verdenen som det er lagt op til i lovgivningen )
- Reduktion af drivhusgasser: En ambitiøs målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser er altafgørende. Danmark har et mål om at reducere udledningen med 70 % inden 2030 målt ud fra 1990-niveauet.
- Vedvarende energi: Overgangen til 100 % vedvarende energi er målsætningen. Dette inkluderer investeringer i sol, vind, biogas og vandkraft ( bølgeenergi ) samt udfasninger af fossile brændstoffer som olie, kul og naturgas.
- Biodiversitet: Beskyttelse og genopretninger af naturen er vigtigt for at bevare biodiversiteten. Dette kan indebære oprettelse af naturnationalparker og urørte skovområder. Sidstnævnte forstår vi ikke og har da også stillede spørgsmål til dette og aldrig fået en brugbart svar. Træer har i et langt liv opsamlet CO2, når det får lov at forgå i skovbunden afgiver det alt opsamlende CO2?
- Bæredygtigt landbrug: Omstilling af landbruget til mere bæredygtige metoder. Herunder reduktion af pesticider og gødning, alt dette bør nødvendigvis ikke betyde at landmænd skal drive økologisk landbrug.
- CO2-afgifter: Indførslen af CO2-afgifter kan gøre det væsentligt dyrere at forurene og billigere at vælge klimavenlige løsninger. Dette må ikke blive på bekostning af den lokale produktion, så denne flytter ud af landet.
- Cirkulær økonomi: Fremme af genbrug og genanvendelse for at reducere affald og ressourceforbrug.
- Internationalt samarbejde: Arbejde for ambitiøse klimamål på internationalt plan, især inden for EU, for at sikre en fælles indsats mod klimaforandringer.
- Vi er imod: at marker som skal bruges til produktion af fødevarer skal omlægges til solcelleparker. Solceller skal ligge på tage og opsættes langs motorveje, ligesom vindmøller skal kunne opsættes i industriområder og langs de store trafikerede vejstrækninger. Fjernvarmeproduktion – og især nyopførsler af barmarksværker som i Holbæk – giver os panderynker, og det kan ende helt galt for forbrugere. Visioner er godt. Sund fornuft er endnu bedre.
Disse ovenstående bemærkninger kan hjælpe med at skabe en mere bæredygtig fremtid, men der er bestemt også bekymringer fra vores side, hvis man ikke tænker sig godt om.