Flemming Nielsen

Kandidat til Kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune

Lokallisten: Ny Holbæk

Kort om mig

Mit navn er Flemming Nielsen, jeg er 60 år, gift med Hanne siden 1990, og sammen har vi to sønner på 24 og 34 år. Vi har boet i Knabstrup i over 35 år.

Jeg er uddannet automekaniker hos Regstrup og har arbejdet 14 år i Flyvevåbnet som automekaniker. I dag er jeg jobsøgende og engagerer mig i lokalsamfundet og det politiske arbejde.

Min politiske drivkraft

Sammenhold skaber stærke lokalsamfund

Jeg ønsker at styrke lokalsamfundene i hele Holbæk Kommune ikke kun i bymidten. Det handler om mere end gode skoler: Vi skal sikre trygge og meningsfulde fritids og kulturtilbud, herunder idrætsfaciliteter, klubmiljøer og ungdomscaféer.

Holbæk er meget mere end central Holbæk

Små bysamfund må ikke nedprioriteres til fordel for fx Sportsbyen og andre projekter i midtbyen.
Vi skal sikre en balanceret udvikling i hele kommunen.

Miljø og bæredygtighed med sund fornuft

Jeg støtter investeringer i miljø og bæredygtighed men det skal ske med respekt for økonomien og med sund fornuft. Vi skal ikke “male kommunen grøn” for syns skyld, men træffe beslutninger, der er langsigtede og bæredygtige for alle lokalsamfund i Holbæk Kommune.

Et lokalt parti uden styring fra Christiansborg

Jeg stiller op for Ny Holbæk et lokalt forankret parti uden topstyring fra København. Det giver os frihed til at fokusere 100 % på de kommunale udfordringer i Holbæk Kommune og det er præcis dét, jeg brænder for.

Har du spørgsmål eller input?

Kontakt mig gerne på 50 41 45 12 og jeg lytter altid!