John Harpøth

Partistifter for Ny Holbæk

 

Mit navn er John Harpøth, jeg er 69 år og bor i Holbæk sammen med min kæreste. Jeg er far til to børn og stolt bedstefar til fem dejlige børnebørn.

Jeg er uddannet tømrersvend og har siden 1978 drevet min egen virksomhed som tømrermester. Selvom den politiske hverdag fylder meget, er jeg stadig aktiv i mindre omfang i mit fag. Min hverdag består i høj grad af kontakt med borgere, der har brug for hjælp, rådgivning eller støtte til at komme videre i deres sag især i kontakten med det kommunale system og embedsværket.

Politisk erfaring

Jeg har i mange år været en aktiv stemme i lokalpolitik og har i de seneste seks år haft det store ansvar som formand for Udvalget for Ældre og Sundhed i Holbæk Kommune.

Desuden er jeg bestyrelsesmedlem i affaldsselskabet ARGO, hvor Holbæk er én af de ni ejerkommuner. Jeg har stor interesse og indsigt i følgende politiske områder:

Økonomi

Klima og Miljø

Lokalplaner

Delegationsgrundlag, herunder spørgsmål om vi politiker ikke skal have kompetencen tilbage

Erhvervspolitik, beskæftigelse og uddannelse

Netop erhvervspolitik har en særlig betydning for mig. Vi skal styrke erhvervslivet i Holbæk Kommune det er en afgørende faktor for både vækst, velfærd og arbejdspladser. Derfor har jeg også valgt at engagere mig i Udvalget for Beskæftigelse, Uddannelse og Erhverv.

Ny Holbæk – en stemme for borgerne

Med Ny Holbæk ønsker vi at give borgerne en stærkere stemme i kommunen. Vi mener, at de bedste løsninger skabes i fællesskab med jer borgerne. Jeres idéer, oplevelser og input er altafgørende for, at vi kan træffe beslutninger, der giver mening i hverdagen.

Vi tror på nærhed, dialog og handlekraft. Derfor opfordrer jeg jer til at tage kontakt, dele jeres bekymringer og bidrage med jeres perspektiv. Det er kun sammen, vi kan gøre Ny Holbæk stærk på alle områder.

Med venlig hilsen

John Harpøth
Formand for Ældre & Sundhed i Holbæk Kommune
Tlf. 72366130

Kontakt mig på jh@nyholbæk.dk