Partiets prioriteter
Vi tager udgangspunkt i helheden og lader ikke særinteresser sætte dagsordenen.
Alle borgere i kommunen skal have lige behandling, uanset hvilken status man ellers måtte have.
Vi sætter fokus på kommunens lokalområder og forsøger at oprette en balance mellem land og by, i tæt dialog med borgerne i lokalområdet
Vi vil skabe trygge rammer for vores ældre medborgere
Miljø og bæredygtighed sættes i centrum
Efter delegationskompetancen i flere år har ligget hos administrationen, primært inden for Vækst & Bæredygtighed, ønsker vi flere beslutninger
tilbage til lokalpolitikerne
Værne om de gode værdier
Vi skal have fokus på Orøs kystnærhedszoner, så lovgivningen ikke begrænser erhvervets evne til at udvikle sig
Stiftelsesgrundlag
I efteråret 2001 stillede jeg op for Dansk Folkeparti til
kommunalvalget, første gang i gamle Tølløse kommune. Jeg var så heldig
af få borgernes opbakning, og lige siden har det været en fornøjelse at
arbejde for borgerne i hele Holbæk Kommune. Opbakningen
fra borgerne resulterede i, at i sidste valgperiode sad vi DF med 4
mandater, og dette gav os megen indflydelse. Ansvarsfulde formandsposter
som Formand for Klima & Miljø, Formand for Ældre & Sundhed,
førstnævnte i mange perioder.
Det har i længere tid været i vores overvejelser at stifte
partiet Ny Holbæk, da vi ikke længere følte at vi kunne stå inde for politikken der bliver ført, ikke mindst nu
hvor en nyvalgt partiledelse uden et folkeligt mandat og jordnær
kontakt med vælgerne udformer
en ændret kurs. Vi mener derfor at det er det rette tidspunkt at
sige farvel til DF efter 21 år og starte et nyt kapitel, så vi igen kan
få borgernes tillid tilbage.
Ny Holbæk er et parti, med fokus på lokale interesser, og uden bånd til partierne på
Christiansborg har vi mulighed for, udelukkende at beskæftige os med
emner, der har direkte betydning for Holbæk Kommunes borgere.e
Jeg er ikke alene i det nystartede parti, men alene i
Kommunalbestyrelsen, og håber på, at vi vil blive taget godt imod af
borgerne i Holbæk Kommune. Baglandet i det nystartede parti kan I stifte
bekendtskab med her på siden. Der er både kendte og nye ansigter,
og vi håber selvfølgelig at I har lyst til at være med.
r
